Velkommen

Rand Andersen og Slothuus A/S er malerværkstedet, der tilbyder alle former for malerarbejde, og ingen opgaver og projekter er for små eller store. Vi udfører konkurrencedygtigt kvalitetsarbejde over hele Jylland, og den brede kundekreds har ligeledes adresser på Fyn og Sjælland.

Vi tilbyder professionelt malerarbejde i alle kategorier og til både private og erhvervsmæssige kundegrupper som for eksempel offentlige institutioner, fabrikker, logistikcentre, kontorer, butikker og flyttelejligheder.

Vor erfaring er baseret på mange års løsning af opgaver inden for både nybyggeri samt renovering og modernisering, og udover et naturligt travlt virke i Trekantområdet har vi løbende maleropgaver i hele landet, fra Tivoli i København til for eksempel Summerbird´s produktionsfaciliteter i Assens og Carlsbergs produktionsvirksomhed i Fredericia.

Vi tilbyder råd og vejledning med både farvevalg og produkter, så det færdige resultat i harmoni og balance stemmer overens med det forventede, og vi sætter en stor ære i at aflevere vor opgave til den aftalte tid og på aftalte betingelser.

Vi er i kraft af vore fleksible og veluddannede medarbejdere i stand til at rykke hurtigt og effektivt på alle former for maleropgaver.

Kontakt os og få en dialog og et gratis og uforpligtende tilbud.